Signature skin ritual
Signature Skin Ritual – skræddersyet til din hud
Er du i tvivl om, hvilken ansigtsbehandling der passer bedst til dig? Signature Skin Ritual er til dig, der ønsker professionel vejledning og en behandling, der tilpasses 100 % til din hud, dine ønsker og dine mål.
Behandlingen starter med en grundig hudanalyse og en samtale om din hud og eventuelle udfordringer. Herefter sammensættes behandlingen individuelt ud fra, hvad din hud har brug for netop den dag.
Behandlingen kan blandt andet inkludere:
• Dobbeltrens
• Enzympeeling
• Skånsom dybderens
• Målrettede sera
• Intensive masker
• LED-lysterapi
• Afslappende massage af ansigt, hovedbund, nakke og skuldre
Alle produkter og behandlingstrin udvælges individuelt med fokus på at give huden de bedste forudsætninger for et sundt, velplejet og strålende resultat.
Målet er ikke at passe din hud ind i en standardbehandling – men at skabe en behandling, der passer til dig.
Hvis en mere specialiseret behandling som GREEN PEEL eller Microneedling vurderes at være den bedste løsning, lægger vi sammen en personlig behandlingsplan.
Du får altid ærlig og faglig vejledning med din huds behov i fokus.